Værre blev det i 1709, da rugsæden i den haarde vinter frøs væk og blev ødelagt. Niels Nielsen, Gunderup Niels Christensen, Aarre og Hans Hansen, Tranbjerg blev udvalgt af Herredsfogden til at syne og give indberetning, hvor stor skaden var, paa kgl. Majestæts gaarde, derefter kom turen til Enderupholms tjenere. I Gunderup havde de tre tægter saaet med rug, paa de to tægter kunne de avle det halve af udsæden; men jorden var med kiddike og andet ukrudt overgroet, paa den tredie tægte, hvor de tilsammen havde saaet tyve tdr. rug, var der intet, hverken til foder eller korn, kun kiddiker og ukrudt. Alle havde eftersaaet rugen; men vejrforholdene havde ikke varet gunstige, saa resultatet var kun halv udsæd. Den største gaard i Gunderup, Niels Nielsens, var der saaet 15 til 16 tdr. rug, og der avledes kun ca. 6 tdr., der blev ikke meget til næste aars udsæd, og intet til brød. Rugen var den gang langt den vigtigste kornsort; der avledes lidt byg og boghvede, næsten ingen havre. I Aarre var avlingen, som i Gunderup.. Tranbjerg avlede en fjerdedel, og Jyllerup en sjettedel. Kongen ejede i det sekstende og syttende aarhundrede over halvdelen af Aarrre sogn. Efter matriklen 1664, ejede Kongen 1½ gaard og 1 boll i Aarre, samt hele Gunderup, Jyllerup og Tranbjerg. Resten tilhørte: Kirken, 1 gaard. Sorø Kloster, 1 gaard. Estrup, 2 gaarde. Ølufgaard, 3 gaarde. Kjærgaard, 4 bol og Præsten i Grimstrup, anneksgaarden. Men 1665 købte Erik Krag til Enderupholm Tranbjerg og Jyllerup (der senere blev overtaget af Niels Nielsen, da han købte Enderupholm) tillige købte han de tre gaarde fra Øllegaard. De gaarde, Estrup ejede, solgtes til Jens Jørgensen til Laage, senere, til Oberstløjnant Blomme, hvorfra de igen solgtes til Niels Nielsen den yngre i Gunderup. Ved hans død afhændedes den ene til Jørgen Mortensen, der var snedker i Gunderup; mens den anden købtes af Bertram Stoch, Knurreborg, Rousthøje I løbet af nogle aar, solgtes de tre gaarde, som selvejerjord i ¼ og 1/8 gaarde, til flere af gaardmændene i Aarre, som drev dem sammen med deres fæstejord, derfor havde flere af de største gaarde selvejerjord ved udskiftningen, selvom de var fæstere. Disse gaarde, der havde en hartkorn paa 8tdr. 6 skp. o fjk. 1 album, opløstes fuldstændigt, og blev lagt ind under de andre gaarde i Aarre. Det synes, som de, der hørte under kronen, har haft de bedste kaar; der forrettedes intet hoveri, i stedet blev der betalt en vis afgift. Der har nok været for langt fra Aarre til Visselbjerg, (som var hovedgaard under kronen) til at udføre hovarbejde. Naar ellers landgildet og tienden kom ind, uden alt for mange aars restancer, blandede regimentsskriveren paa Visselbjerg, som bøndernes nærmeste foresatte, sig ikke i bøndernes forhold. Det var ikke helt vilkaarligt, om en mand kunne jages fra sin stavn eller ikke, det fik pastor Niels Nielsen Arensberg, Grimstrup, at mærke Han stævner sin fæstebonde Peder Mortensen, Aarre og dennes svigersøn, Anders Jepsen, der begge er fæstere paa anneksgaarden i Aarre. Præsten vil have Peder Mortensen fradømt fæstet, fordi han ikke har besørget sin ægtkørsel, ikke betalt sine skatter, eller holdt sine huse i ordenligt stand. Ved dommen den. 22. januar 1689 taber præsten sagen. Peder Mortensen kunne ikke overbevises om, at han ikke havde betalt sine skatter, eller kørt ægtkørsel, og hans huse var i god stand, saa det var ubeføjet anklage. Omkring 1720 skete der en stor forandring, for mange af bønderne i Aarre sogn. Enderupholm havde efterhaanden købt de fleste af bøndergaardene op, og gjort dem til fæstere under hovedgaarden. Fra 1709 til 1720 var der igen krig. Det tærede haardt paa rigets penge For at skaffe kapital, holdt Kongen auktion i Ribe, over sine kirker og bøndergaarde i Ribe amt. Nu saa Stephen Erenfeldt, Enderupholm, lejlighed til at faa hele Aarre sogn, paa nær Gunderup og de to gaarde i Aarre, som gaardmænde senere købte til selvejerjord. Der har sikkert ikke varet glæde i Aarre, ved at erfare, at de skulle skifte herskab. Gunderup blev solgt til Ølufgaard, saa nær som to gaarde, der blev købt af Christen Nielsen Gundorf. Gundorf var regimentsskriver paa Skanderborg Ladegaard, senere birkedommer i Skanderborg, han var søn af Niels Nielsen, Gunderup. Gundorf døde i 1756, som en rig mand, de gaarde, han købte, beboedes af hans brødre, Niels Nielsen og Jep Nielsen. (Kilde: Årre Lokalhistoriske Arkiv) Slægtsledene --> Jens Jacob Bundesen Munksgaard (Jens Hansen Bundesens tiptipoldebarn) --> Anna Cathrine Bundesen gift Munksgaard (Jens Hansen Bundesens tipoldebarn) --> Jens Jacob Bundesen (Jens Hansen Bundesens oldebarn) --> Jens Alfred bundesen (Jens Hansen Bundesens barnebarn) --> Jens Jacob Bundesen (Jens Hansen Bundesens søn) --> Jens Hansen Bundesen --> Bunde Jensen (Jens Hansen Bundesens far) (3) --> Jens Hansen og Kirsten Sørensdatter (Jens Hansen Bundesens bedsteforældre) (4) --> Søren Nielsen (Kirsten Sørensdatters far og Jens Hansen Bundesens oldefar) (5) --> Kirsten Nielsdatter (Søren Nielsens mor og Jens Hansen Bundesens tipoldemor) (6) --> Niels Nielsen (den yngre) og Margrethe Hansdatter (Kirsten Nielsdatters forældre og Jens Hansen Bundesens tiptipoldeforældre) (7) --> Hans Frandsen (Margrethe Hansdatters far og Jens Hansen Bundesens 3 gange tipoldefar) (8) --> Frands Jessen (Hans Frandsens far og Jens Hansen Bundesens 4 gange tipoldefar) (9)
Tilbage til forsiden.